“Lev med hjertet som kompas”

Retreat for kvinder i Sydfrankrig

Ved Marianne Nygaard, assisteret af Oline Pedersen
Uge 37, fra den 8. til den 15. september 2018

 

“Lev med hjertet som kompas”:

At leve ud fra hjertet giver dig mulighed for at leve i verden på en måde, der rummer større visdom og medfølelse, venlighed og sindsro, mening og formål …og i sidste ende den glæde, der er ved at være i live.

Jo mere du tør være dig selv, følge dit hjerte og være tro mod dig selv, jo mere giver du automatisk andre lov til at være og gøre det samme.

Når du tager hjem fra dette retreat, vil du se dit liv – og verden – med nye øjne.

Du vil tage en ny måde at være i verden på med dig hjem, som vil transformere alle dine relationer – ikke mindst relationen med dig selv.

 

 

.

Program for de 5 dages retreat:

Dag 1: Forbind dig med og åben dit hjerte

Denne dag handler om rejsen fra hoved til hjerte. Det handler om, at du kommer ned i kroppen, forbinder dig med dit hjerte og den visdom, som befinder sig her. Du vil blive guidet gennem forskellige øvelser og praksisser, som åbner dit hjerte og du lærer, hvordan du kan bruge dine følelser optimalt.

Dag 2: Udvid dit hjertes rækkevidde

Vi har alle sammen potentiale og større muligheder inden i os, som blot venter på at blive frigjort og udtrykt. Formålet med denne dag er at løfte sløret for, hvad der forhindrer dig i at lægge fortiden bag dig, og som holder dig tilbage fra at leve dit liv fuldt og helt. Vi vil – på en tryg og opløftende måde – undersøge skyggesider, begrænsende overbevisninger og falske historier for til sidst at finde den dybere mening og de iboende gaver, som de indeholder.

Dag 3: Ud af huset dag

Vi vil denne dag tage på tur i den skønne egn af Sydfrankrig…

Dag 4: Byg din vision fra hjertet

I løbet af denne fjerde dag, vil du opdage din dybeste vision om, hvem du er og hvad du ønsker. Du vil komme ind til kernen af, hvordan du kan bruge dit hjerte som kompas. Du vil lære powerfulde færdigheder, som hjælper dig med at leve et helhjertet liv, hvor du bruger dine medfødte gaver og inddrager andre omkring dig. Du vil gå derfra inspireret og klar til at følge dit hjerte, så du kan bevæge dig fremad mod din vision på en praktisk og grounded måde.

Dag 5: Handl ud fra dit hjerte

Den sidste dag handler om at klæde dig på til at handle ud fra dit hjerte og vision, når du kommer hjem igen. Vi har i løbet af ugen opbygget et fortroligt netværk, derfor vil vi også komme omkring, hvordan vi kan støtte og hjælpe hinanden, når vi glemmer hvem vi er og hvad der er vigtigst. Dagen handler om at fejre dig og de andre og hvor vi bygger et solidt netværk af ligesindede, der hjælper og løfter hinanden.

 

 

 

.

Dagene vil følge disse tider:

 

  •  7.30              Morgenstræk/Solhilsen

  •  8.30              Morgenmad

  • 10.00              Session

  • 12.30              Frokost

  • 14.00              Session

  • 16.00              Forfriskning/wellness

  • 19.30              Spisning og socialt samvær

 

3. dag :  Går vi langs “Canal du Midi”, nyder frokost/picnic undervejs og slutter på stranden.

 

 

 

.

Forkæl dine sanser:

“Syngende Hjerter Retreats” handler på alle måder om at vække dine sanser, hvilket jeg tænker er uundgåeligt, når du bor i den smukke autentiske La Grande Maison, i den stille og meget betagende del af Sydfrankrig. La Grande Maison ligger i et smukt område, syd for Beziers med kun 2 km til den nærmeste landsby og ca. 10 km til nogle af Middelhavets bedste sandstrande.

Du vil dele ugen med en lille gruppe på max. 10 kvinder, som alle ønsker at holde fokus på ugens tema, wellness og nyde den smukke natur.

Forkæl dig selv med en uge på et “Syngende Hjerter Retreats” og vend hjem med et syngende hjerte..som i sandhed er den bedste gave du kan give ikke mindst dig selv, men alle dine kære.

 

Vigtigt for dig at vide:

“Syngende Hjerter Retreats” er et ikke digitalt retreat. Jeg vil imidlertid have min telefon åben hele døgnet, i tilfælde af akutte situationer. Derudover afsætter vi en halv time hver aften, hvor der kan ringes, såfremt der er et uomtvisteligt behov for dette. Den digitale detox er vigtig for os alle og den vil i den grad hjælpe dig til at føle dybere, lytte bedre, se mere, opleve og fornemme mere, hvilket også er den tilstand, vi kalder for “at være mindfull”.

Fordi “Syngende Hjerter Retreats” er arrangeret efter “hjælp til selvhjælp” princippet, forventes det at alle deltager i de praktiske gøremål, så som at dække bord og at deltage i madlavningen. Menuerne vil være planlagt på forhånd og ingredienser og opskrifter vil være klar hver dag, ligesom de forskellige opgaver hver dag vil være fordelt mellem forskellige deltagere og skifte fra dag til dag.  Oline vil dog være køkkenansvarlig hver dag, så det er egentlig bare hende vi hjælper. Køkkenet er stort og hyggeligt, Det er veludstyret .. også med en opvaskemaskine.

Der er tillige en vaskemaskine i huset til fri afbenyttelse.

 

Dette er inkluderet i prisen:
  • Undervisning, støtte, nærvær og masser af hyggeligt samvær alle dage
  • Fuld forplejning i de 5 retreat dage
  • Drikkevand ad libitum (i landsbyen er det muligt at købe alle former for drikkevare)
  • 6 overnatninger
  • Leje af sengelinned og håndklæder
  • Afsluttende rengøring ved afrejse
  • En smuk dagbog og blyant med praktisk viskelæder
  • Medlemsskab af den hemmelige Facebook gruppe: “Syngende hjerter”
  • Luksus pleje produkter til al din personlig pleje og wellness
  • Vaskemaskine til fri afbenyttelse
  • Lokal bus transport samt transport i bil til arrangementer i henhold til programmet.

Introduktionspris:

 

6.900 kr. indtil 1. august 2018  …   herefter er prisen 7.500 kr.

 

Ved tilmelding betaler du et depositum på 1000 kr. som ikke refunderes 

 

Resten af beløbet betales i 2 rater: 3000 kr senest 4 uger før afholdelse af retreatet og det resterende beløb betales i euro på retreatet:

 

Der er bank og hæveautomat i den nærliggende landsby.

 

Tilmelding og betaling til konto : Den Danske Bank: 4644-4372141417 eller mobil pay: 26856533

 

HUSK. at skrive dit navn, emailadresse og hvilket retreat du ønsker at betale for på din betaling

 

HUSK: “Syngede Hjerter Retreats” begynder og slutter i La Grande Maison/ Domaine de Maussac. Prisen for dit retreat inkluderer alt fra du ankommer, til du forlader retreatet. Det eneste du selv skal sørge for og betale for derudover er din rejse frem og tilbage, samt din rejseforsikring og ulykkesforsikring.

 

Sådan rejser du til “Syngende Hjerter Retreats” :

Der er mange veje til Rom…og der er heldigvis også mange veje, der fører til Beziers, også selvom du vælger ikke at køre hertil i bil:

Med fly/tog:

Der er mange lufthavne i nærheden af Beziers og i det følgende nævner jeg dem, jeg selv har benyttet:

Beziers:  Med Ryanair har du direkte forbindelse hertil fra London/Luton, London/Stansted. Der er ca. 10 km ind til Beziers banegård fra lufthavnen og der er både lufthavnsbus og taxi til Beziers derfra. Tager du en taxi fra lufthavnen er det kortest at køre direkte til retreatet ( Adressen er: Domaine de Maussac, 34420 Villeneuve-de-Beziers).

Montpeiller: Lufthavns bussen holder på parkeringspladsen modsat udgangen fra lufthavnens ankomsthal. Bussen kører dig til Place de l’ Europe. Her står du af og går over på modsatte side af vejen, til venstre, og tager sporvogn nr. 1 til banegården (la gare).  Der er med tog derfra ca. 30 minutter til Beziers. Udenfor banegården i Beziers tager du en taxi til retreatet (Adressen er: Domaine de Maussac, 34420 Villeneuve-de-Beziers).

Nice: Når du kommer ud af ankomsthallen i lufthavnen går du til venstre og ud af bygningen.  Til venstre er der et billet kontor, hvor du køber busbillet til banegården (la gare).  Her køber du din billet til Beziers, Du kan være heldig at få en direkte forbindelse. Ofte skifter jeg i Marseillle og Montpeiller…men det er lette skift og en smuk tur langs kystlinien det meste af vejen.

Toulouse: Tag lufthavnsbussen til banegården (la gare). Her køber du billet direkte til Beziers og du har iikke behov for at skifte.  Ved banegården i Beziers tager du en taxi til retreatet ( Adressen er : Domaine de Maussac, 34420 Villeneuve-de-Beziers).

Paris: Fra Paris er der mange togfobindelser til Beziers.. Hold øje med hvilken lufthavn du lander i, i forhold til den banegård du skal have dit tog fra. Tog gennem landet er på mange måder en ekstra skøn måde at opleve landet på. Udenfor banegården i Beziers tager du en taxi til retreatet (Adressen er: Domaine de Maussac, 34420 Villeneuve-de-Beziers).

 

 

 

 

.

Er du begejstret? og er du klar til at tilmelde dig dette retreat?
Du tilmelder dig ved at betale dit depositum….
eller du er også meget velkommen til at skrive til Oline : olinepedersen14@gmail.com

 

Mit navn er Marianne Nygaard, jeg er cand.mag. i kommunikation og psykologi. I løbet af mit arbejdsliv har jeg videreuddannet mig inden for udvikling af det menneskelige potentiale – både i forhold til enkelt individer og grupper. Jeg er NLP Master, certificeret coach, HR udviklingskonsulent samt Heart Intelligence Coach & Facilitator.

Derudover har jeg et hav af kurser for at holde mig opdateret, finde inspiration og holde fingeren på pulsen. Det er kurser indenfor HR området, coaching, terapi, samarbejde, ledelse og kommunikation.

Jeg har mange års erfaring med kommunikation og HR, hvor jeg især har arbejdet med samarbejde, arbejdsglæde, motivation, coaching af mellemledere samt coaching og rådgivning af mennesker i krise. Jeg har bla. arbejder for Post Danmark og Dansk Røde Kors.

Idag har jeg gjort det til min levevej at hjælpe mennesker med at udvikle det uopdagede potentiale, som hjertet indeholder. Og at være den forandring, de ønsker at se i verden.

Min passion er at inspirere og guide mennesker til at bruge deres hjerte intelligent – derhjemme, på arbejdet og i verden. Jeg holder foredrag, afholder kurser og tilbyder individuelle mentorforløb.

På min hjemmeside: www.mariannenygaard.com vil du finde konkret viden, praktiske processer og afprøvede metoder, der hjælper dig med at leve et helhjertet liv med autencitet, mod og medfølelse.

Jeg arbejder primært med mennesker, der har noget på hjertet og som ønsker at bidrage og gøre en forskel. Mennesker der ønsker at skabe til glæde og gavn for sig selv og andre. Mennesker som er drevet af formål og mening. Og mennesker der ønsker at leve et helhjertet liv – derhjemme, på arbejdet og i verden.

Du er altid velkommen til at kontakte mig på telefon:21953108 eller på mail:  kontakt@mariannenygaard.com