Min historie starter i december 2014

Jeg sidder ved min mors dødsleje og ser hendes åndedræt blive svagere og svagere. I disse øjeblikke føler jeg så meget, hvor kort et 83 årigt liv reelt er…og betydningen af “aldrig mere”…går i sin barske realitet op for mig.  Mange billeder, ord og følelser af fortrydelse løber igennem mig i disse sidste minutter af hendes liv.

I mange af de sidste samtaler min mor og jeg havde, talte hun ofte om, hvor meget hun fortrød, at hun aldrig så Paris, og hun sluttede altid den snak af med at sige til mig : “Lov mig at hvis der er noget. du har lyst til og ønsker at opleve, så gør det, før det er for sent”.

Min mor var også en samler og een der passede godt på sine ting, så meget at vi til sidst sjældendt kunne få lov at hjælpe med opvasken, da hun var bange for at vi ville slå skår i noget…. alligevel var den blå kjole hun lå i i kisten, det eneste hun fik med på sin sidste rejse…og hun så aldrig Paris.

Denne scene og hendes ord til mig bliver ved med at komme tilbage til mig… Jeg har fejret min 60 års fødselsdag. Jeg er singel efter en skilsmisse for 10 år siden, begge mine sønner er voksne og klarer sig godt… Mit vision tavle på min computer skærm får mig efterhånden til at føle mig mere og mere skuffet over mig selv… og følelsen af at det nu er tid for mig at følge mit hjerte for at finde det liv jeg drømmer om : et liv i fred og ro, harmoni, kærlighed og at ha det sjovt  … Samtidig for at fokusere på den network marketing forretning, som jeg er begejstret for , men som jeg konstant synes at finde en undskyldning for … hvorfor mon?

Men hvordan? ..Hvor skal jeg tage hen? og hvordan finder jeg ud af , hvad jeg gør først og bedst?

Det afgørende punkt ender med at blive en fyring.

Med eet ved jeg, at jeg ikke er det rigtige sted for mig, selvom min lejlighed er skøn, så jeg beslutter mig for at pakke mine ting, og simpelthen opmagasinere dem, indtil jeg har lyst til at pakke dem ud igen.

Jeg beslutter mig også for kun at pakke de ting ned som jeg vil glæde mig til at pakke ud igen… det tager mig en måned at sortere alt, læse gamle breve, (græde, grine og være taknemmelig for det jeg har oplevet allerede)  Til sidste sælger jeg en del, giver endnu mere væk og en ny følelse af lethed, glæde varmer mit hjerte, da den lille flyttebil til sidst kører væk med mine ting…. nu er jeg klar til at finde: fred og ro, harmoni, kærlighed og at ha det sjovt”,  alligevel løber tårerne ned af mine kinder…følelsen af tomhed, angst overvælder mig og der er langt til den succesrige kvinde, jeg forsøger at visualisere.

En god ven tilbyder mig at låne hendes  lille lejlighed i København i en måned.  4 uger uden fjernsyn, kun mig og mig!. Jeg sover en del …græder meget… rørt af minder, angst, taknemmelighed… følelsen af at være “noget rod” osv…  men på mine mange ture rundt i byen begynder jeg at bemærke flere og flere blomster og også de roser, som jeg holdt så meget af i min tidligere have, var lige pludselig sjovt nok “overalt”. Parker fyldt med blomster, træer og springvand er der mange af i denne by… og en dag er det som om jeg ser igennem nye øjne … mine daglige ture i naturen hjalp mig til at se flere farve, trække vejret dybere og en følelse af at være velsignet/passet på kommer til mig og giver mig en tiltrængt ro.

Jeg begynder at meditere, skrive i min taknemmeligheds dagbog og mens jeg skriver bemærker jeg hvor mange forskellige ting, der dukker op som jeg er dybt taknemmelig for at have haft i mit liv, at have oplevet, at være i.  Langt de fleste ting jeg er taknemmelig for er utrolig nok gratis og ikke materielle ting … og det er et øjeblik der helt ændrer mit perspektiv.  Denne indsigt giver mig en følelse af ro og tillid til at jeg vil finde min vej.  Jeg indser også hvor rigt mit liv er: jeg er sund og rask, elsket, jeg kan se, høre, lugte, smage og røre og jeg har mennesker i mit liv som tror på mig..

I det øjeblik så jeg min rejse som en gave jeg først lige er begyndt at pakke ud….

Lige før jeg forlod min lejlighed faldt jeg over: www.housesitting.com . Ideen synes jeg om og meldte mig ind.  August 2015 køber jeg en billet til Sydfrankrig, hvor jeg har en aftale om at passe en hund og en lejlighed i 3 måneder.

Hvilken gave at møde dette skønne australske ægtepar og deres sjove hund. Lejligheden er vidunderlig  med en enestående udsigt og beliggenheden er smukt.  En dag ser jeg dette smukke, autentiske “La Grande Maison” i en turist brochure, og jeg kan ikke tro mine egne øjne… det ligner det på mit vision board

Jeg skriver til adressen og jeg får lov at komme på besøg. Her møder jeg den varme og venlige franske kvinde og fortæller hende om min gamle drøm om at arrangere retreats for at hjælpe kvinder til at passe på sig selv og tage tid af til at : finde fred og ro, harmoni, kærlighed og ha det sjovt ..  og at kunne invitere dem til at gøre dette i smukke, autentiske, historiske omgivelser… forestiller jeg mig også vil give dem en følelse af at “vågne op i paradis”.

Jeg er stadig på vej .. daglig hjulpet af mit syngende hjerte og nu med en drøm og plan om : at hjælpe andre kvinder til også at få deres hjerter til at synge… at leve i nuet, at holde sig smukke og  at elske sig selv  hver dag, tage ansvar for at fylde sin egen kop… det ændre alt! og er tillige den kærligste gave du kan give til de mennesker du holder af.”

Jeg er helt klar over, at ikke alle har brug for eller lyst til gøre det, jeg er i gang med … MEN at trykke på pause knappen, få hverdagen lidt på afstand er givende og kan ændre dit liv til det bedre…det er jeg helt overbevist om …  “check ud af de andres liv og ind i dit eget” …thi du kan kun ændre dig selv.

Disse smukke ord er nu blevet et mantra for mig:

“Spørg ikke verden hvad den har brug for

Spørg dit hjerte hvad der får det til at synge

Thi det verden har brug for 

er hjerter der synger:”